Svabergringvinge

Hipparchia alcyone (Denis & Schiffermüller, 1775)

Synonym: aelia Hoffmannsegg, 1804

Svabergringvinge (Hipparchia alcyone), hann. (Foto: © Leif Aarvik)

Kjennetegn: Vingespenn 42-58 mm. Vingenes overside er brunsvart med et grønnlig metallisk skjær. Begge vingepar har et lyst bånd i ytre del. Dette er tydeligst hos hunnen som også er større enn hannen. Det er én stor øyeflekk nær framvingens vingespiss og 0-2 lenger nede i det lyse båndet. Framvingens underside har det lyse båndet gult. På bakvingens underside er båndet hvitt.

Forekomst i Norge: Lokalt forekommende i indre deler av Telemark og Agder. Bare ved Kragerø er den funnet ved kysten. Den norske forekomsten er isolert fra den i Mellom-Europa og har status som en egen underart: Hipparchia alcyone norvegica (Staudinger).

Totalutbredelse: Mellom- og Syd-Europa, Nord-Afrika, Tyrkia, Libanon og Kaukasus.

Biotop: Nakne, blankskurte svaberg i skogstrakter. FOTO.

Biologi: Larven lever på grønnaks (Brachypodium) og svingel (Festuca). Den er brun med mørkebrun rygglinje som er bredere enn de to linjene på hver side. Larven overvintrer. Forpupningen finner sted i et lett spinn under en tue av gress eller i en sprekk i berget. Sommerfuglen flyr fra begynnelsen av juli til begynnelsen av august. Svabergringvingen er sky og vanskelig å fange, og her gjengis Sparre Schneiders (1882) beskrivelse av sitt første møte med arten:

”....24de Juli 1875 foretog jeg derfor en udflugt til Hovdefjeld for in natura at iagttage denne mærkelige art. Næsten i samme øieblik jeg havde nået den skovbare top, observeredes en mig ubekjendt Satyrus, og efter en langvarig jagt havde jeg den første S. alcyone (han) i mine hænder, rigtignok meget beskadiget. Solen havde imidlertid brudt gjennem skydækket, og nu bemærkedes den i ikke ringe antal, men var yderst sky og vanskelig at fange, da den navnlig holdt seg på et nøgent skråfjeld, hvor det var forbundet med livsfare at nå den. I alt erholdtes 9 hanner, alle defekte, og 1 hun, der var frisk, hvoraf jeg slutter at flyvetiden begynder mindst 8 dage tidligere.”

Trusler: Svabergringvingen er plassert på den norske rødlista i kategorien ”R”, sjelden. I tillegg er den foreslått som ”ansvarsart”. Dette fordi den norske populasjonen representerer en endemisk underart. Det er ingen kjente trusler mot arten hos oss.

Litteratur:

Sparre Schneider, H.J. 1882. Oversigt over de i Nedenæs amt bemærkede Lepidoptera. Christiania Videnskabers-Selskabs Forhandlinger 2: 1-129.